Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Mundpiercinger ødelægger tænderne



Dato: 11. juli 2011
Kilde: dr.dk/sundhed

27 procent af de unge der har piercinger i og omkring mundhulen udvikler komplikationer. Det kan være piercinger i tungen, læberne eller i kinderne. De hyppigste komplikationer er knækkede tænder og skader på tandkød og gummer, siger De Offentlige Tandlæger.

Tænder og tandkød
Når munden udstyres med metal der rammer tænder og tandkød, kan tandkødet finde på at trække sig tilbage og efterlade følsomme og blottede tandhalse. Det kan være smertefuldt, og så bevirker det også en øget risiko for at udvikle parodontose, som på sigt gør tænderne løse. Desuden er der mange der får for vane at "slå piercingen mod tænderne" for at fremkalde lyd. Ifølge De Offentlige Tandlægers tal, drejer det sig om hele 75 procent af dem med piercinger i munden.

- Der er også unge, der fortæller, at de bider i piercingen. At bide på piercingen kan udover tandskader ændre den unges tandstilling, så der f.eks. opstår mellemrum mellem fortænderne, forklarer formanden for De Offentlige Tandlæger.

Når tandkødet trækker sig tilbage, bliver tænderne lettere ofre for caries, som giver huller i tænderne.

Infektioner
Udover at piercingerne kan give tandskader, er området omkring piercingen et godt sted for bakterier og kan blive årsag til overførsel af smitsomme sygdomme. Der er masser af naturlige bakterier på tungen, som skal være der, men når tungens slimhinde gennempierces, får bakterierne nem adgang til blodet. Det øger risikoen for infektioner. Unge med tungepiercinger udvikler endvidere langt hyppigere svamp i mundhulen end unge uden tungepiercinger, siger formanden for De offentlige Tandlæger

Tandlægerne fraråder tandpiercinger
- Vi fraråder børn og unge under 18 år at få en piercing i og omkring mundhulen af hensyn til tandsundheden og de unges generelle sundhed, siger man fra De offentlige Tandlægers side

Hvis du vælger at få en piercing anbefaler man fra Epidemiologisk afdeling ved Statens Serum Institut: - at du sikrer dig at hygiejnen er i orden hos den der udfører piercingen. At instrumenter, inventar og smykker er korrekt rengjort, så der ikke overføres eventuelle infektioner fra kunde til kunde. Susan Cowan understreger samtidig at risikoen for overførsel af alvorlige blodbårne sygdomme som HIV og leverbetændelse er minimal.

Læs mere om mundpiercinger her

Og så kan du jo overveje om piercingen kan placeres, så den ikke er i kontakt med tænder og tandkød. Ligesom Sundhedsstyrelsen anbefaler De Offentlige Tandlæger, at man sørger for, at piercingsmykket kun indeholder ægte metaller.


Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3