Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Energidrikke gør børn afhængige af koffein



Dato: 01. november 2011
Kilde: 24timer

Uoprettelig skade på børnenes tænder, hjertebanken, mavesmerter, hovedpine, søvnløshed og afhængighed af koffein.

Det er blot nogle af de alvorlige bivirkninger, som selv helt små børn får ved at drikke de populære syreholdige energidrikke med koffein, som myndighederne for to måneder siden godkendte måtte sælges i halvliters udgaver til børn. Det skriver 24timer.

24timer har besøgt en række butikker, hvor personalet fortæller, at selv helt små skolebørn gerne køber de nye store dåser.


En børnelæge er foruroliget over børnenes forbrug, myndighedernes accept og skaderne på børnene.

»Børnene bliver urolige, får hjertebanken, bliver irriterede, søvnløse og får hovedpine. Og så bliver de afhængige af koffein«, fortæller hun.

Og det er dybt foruroligende, at det sker med myndighedernes accept. De har imødekommet fødevareindustriens krav om at kunne sælge disse store energidrikke. Det sker på bekostningen af børnene.

Hun frygter, at børn, som drikker energidrikkene også kommer til at debutere tidligt med alkohol.

Tandlægeforeningen har netop bedt Tandlægeskolen i København undersøge syreindholdet i energidrikkene.

»Mine analyser viser højst overraskende, at energidrikkene indeholder bekymrende meget syre, der ætser børnenes tænder og generer dem resten af livet«, siger en forsker fra Tandlægeskolen.

Undersøgelsen konkluderer, at energidrikkene kan være lige så syreholdige som Coca-Cola og betydelig sødere end colaer.

»Forbyd halvliters energidrikke«, lyder det fra Tandlægeforeningen

»Det er direkte uansvarligt energidrikke i dobbelt størrelse er blevet lovlige. De skader ikke kun tænderne, men kan også gøre især børn og unge overvægtige, urolige, angste og rigtig utilpasse«.

Tandlægeforeningen opfordrer den nye sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag (SF), til at gribe ind.

»Vi har ingen planer om at forbyde energidrikke til børn og unge, men vi synes ikke, at børn bør drikke det, og vi synes, at Fødevarestyrelsen skal leve op til sit ansvar og komme i gang med at oplyse om konsekvenser af, at børn drikker energidrikke,« lyder det fra Socialdemokratiet.

I Fødevarestyrelsen siger man, at styrelsen allerede fraråder børn at drikke mange læskedrikke, herunder energidrikke.

Han oplyser, at Fødevarestyrelsen arbejder på fra nytår at indføre et krav om, at alle energidrikke mærkes med en advarsel om, at de ikke bør indtages af børn, gravide og ammende.


Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3