Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Amterne svigter akutte tandpatienter



Dato: 14. juli 2004
Kilde: Ritzau

Så bombastisk lyder en overskrift fra Ritzau vedr. mange amters manglende oprettelse eller direkte nedlægelse af tandlægevagter.

I deres søgen efter besparelser på sundhedsområdet, har mange amter valgt at prioritere et akut beredskab på tandlægeområdet meget lavt. Nogle amter har aldrig haft en egentlig tandlægevagtordning, og andre har valgt at nedlægge en eksisterende.

Ansvaret for at der findes en tandlægevagtordning i et amt ligger entydigt hos amtet selv, og det må derfor være et selvfølgeligt krav for borgerne, at de kan finde en tandlægevagt i deres amt, når de behøver hjælp.

Det springende punkt er her som andre steder selvfølgelig økonomien og serviceniveauet. De lokale tandlægeforeninger vil have en efter deres mening passende honorering af tandlægerne for at stå til rådighed for en vagtordning. De enkelte amter på deres side ønsker en meget billig ordning og en absolut basisservice for ikke at belaste deres sundhedsbudgetter.

Man må som almindelig borger kræve, at begge parter bøjer sig mod hinanden. Det er dybt urimeligt, at der i et samfund som det danske, ikke i alle amter findes tandlægevagter, som kan behandle akutte smertetilstande uden for normal åbningstid.







Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3