Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Spørgsmål og svar

Spørg selv tandlægen


Spørgsmålsemner

Tænder
Tænderne (265)
Tandkødet (66)
Tandretning (200)
Misfarvning (65)
Tandskader (37)
Tandbørster og tandtråd (16)
Din mund (50)
Din mad og drikke (3)
Sundhed
Tænderne (5)
Tandkødet (1)
Tandretning (2)
Tandskader (1)
Tandbørster og tandtråd (2)
Din mund (34)
Din krop (1)
Din mad og drikke (6)
Ofte stillede spørgsmål
Tandkødsbetændelse
Ømme tandhalse
Hvor mange gange om dagen skal man børste tænder ?
Tidlig rokketand
Vanskeligt frembrud af visdomstand

Brækket mælkefortand - nødbehandling

Spørgsmål Goddag. Min søn på 3 år fald og knækkede en tand på en ferie i Island. Der er behov for en akut operation for at fjerne resterende rod. Vi har ikke nogen rejseforsikring udover hvad det gule sundhedskort dækker. Spørgsmålet er: Refunderer kommunen evt. afgifter for denne operation i Island? Alternativet er at ændre flybilletten og rejse med det samme hjem til Danmark og få det gjort her...
Mvh. Hannibal G.

Svar Svar:

Hej Hannibal!

Principielt er alle børn mellem 0 og 18 år dækket 24 timer af den kommunale tandplejeordning. Det betyder, at nødvendig nødbehandling, der foretages uden for hjemkommunen, også skal dækkes af hjemkommunen.

Det, der vil være springende punkt i jeres situation, vil være om en operativ fjernelse af mælketandsroden, nogen tid efter den første nødbehandling, som jeg går ud fra, er foretaget, også kan karakteriseres som nødvendig nødbehandling. Ofte vil man jo lade en afbrækket mælketandsrod sidde og lade kroppen klare at resorbere eller "opæde" mælketandsroden selv, sådan som den gør ved mælketænder i tandskiftet. Ofte fjerner man ikke mælketandsroden, idet der kan være en risiko for beskadigelse af den blivende tand oppe i kæben. I ganske enkelte tilfælde, hvor man vurderer, at roden er skubbet ind i den nye tand, kan man overveje fjernelse, for at den nye tand kan komme sig. Men det er mere undtagelsen end reglen.

Jeg kan desværre ikke i en brevkasse uden rtg.-billede og det kliniske udseende vurdere, hvad der fagligt er rigtigt i jeres søns situation.

Mit råd er, at I hurtigst muligt tager kontakt til jeres hjemkommunes tandpleje, forelægger dem sagen, og beder om deres vurdering.
I vil kunne finde deres telefonnummer enten på jeres kommunes web eller her på denkommunaletandpleje.dk.

Med venlig hilsen


Indsendt af:   Hannibal Gudmundsson
Dato:   19. maj 2009
Besvaret af:   Tandlæge Finn Larsen


Tilbage til oversigten


Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3