Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Spørgsmål og svar

Spørg selv tandlægen


Spørgsmålsemner

Tænder
Tænderne (265)
Tandkødet (66)
Tandretning (200)
Misfarvning (65)
Tandskader (37)
Tandbørster og tandtråd (16)
Din mund (50)
Din mad og drikke (3)
Sundhed
Tænderne (5)
Tandkødet (1)
Tandretning (2)
Tandskader (1)
Tandbørster og tandtråd (2)
Din mund (34)
Din krop (1)
Din mad og drikke (6)
Ofte stillede spørgsmål
Tandkødsbetændelse
Ømme tandhalse
Hvor mange gange om dagen skal man børste tænder ?
Tidlig rokketand
Vanskeligt frembrud af visdomstand

Tandretning- Hvad skal jeg gøre ?

Spørgsmål Jeg har lige været på tandreguleringsklinikken med min datter på 13 år. Det var efter eget ønske, at vi var der for anden gang. Første gang blev det afvist, at det var mulig for min datter at få rettet tænder. Det skal siges, at efter vores egen vudering så har min datter temmelige skæve tænder i overmunden. De to tænder der sidder ved siden af fortænderne er både meget små og trukket ind så ca. 1/3 af dem er skjult bag fortænde og hjørnetænder. Ved første besøg snakkede vi bl.a om mulighed for plastik på de to små tilbagetrukket tænder. Dette mente tændteknikkeren ikke ville kunne lade sig gøre, ej heller som voksen, da de to plastikbelagte tænder så ville støde på tænderne i undermunden og herved knække.

Her ved andet besøg gjorde jeg ham endnu engang opmærksom på vores ønske om tandregulering. Jeg føler bestemt ikke jeg lever i en illusionen om et perfekt udseende. Jeg ved godt hvad det vil sige ikke at have pæne tænder. Jeg har i samme alder, som min datter er i i dag, selv gennemgået en temmelig omfattende tandregulerings-behandling og efterfølgende som voksen fået lagt plastik på fire fortænder.

Tandteknikkerens svar til os var, at så længe hendes tandsæt ikke var til psysisk eller fysisk gene for hende nu og heller ikke umiddelbart bar præg af, at det kom til det i hendes voksenliv , så ville han ikke gøre noget ved det.

Han kom ikke på noget tidspunkt med nogen dokumentation på, at det ikke ville kunne påvirke hende fysisk senere i livet, her mener jeg undersøgelser og røngtenbilleder. Med hensyn til det psysiske sagde han, at jeg kunne gå til en psykolog med min datter, hvis jeg mente dette ville give hende problemer fremover, vi kunne jo ikke alle rende rundt med et lige tandsæt. Jeg må sige, at efter den bemærkning blev jeg godt gal. Jeg sagde til ham, at som jeg havde opfattet det han lige havde sagt, så var det kun på psysiske svage børn han ville rette tænder på og ikke de stærke og hans svar var, at i grove træk, så ville han sige ja. Magen til en sådan holdning skal man lede længe efter. Hvis jeg skal være lige så grov som ham, må man jo konstaterer, at de børn med bøjle, der gå på min datters skole, har han vurderet som psysiske svage børn (jeg håber ikke deres forældre er klar over den holdning).

For mig modarbejder han sig selv og sit eget fag, som gerne skulle være, at kunne give klienterne et positivt syn på tænder, så som lysten til at smile og en god og sund tandpleje. Derudover menere jeg ikke at det er hans opgave, at vudere hvorvidt mit barn vil blive præget psysisk nu eller som voksen som følge af de skæve tænder, han kender hende jo ikke. Et barn på 13 år og i forpuberteten tænker jo ikke 100% i de baner nu, men det gør jeg for jeg har jo selv prøvet. Allerede om et år eller to når tiden er for hende, med et mere udadvent liv, så er jeg sikker på at spørgsmålet vil komme omkring hendes tænder.

Jeg kunne godt tænke mig at få vurderet hendes tænder af en anden tandteknikker, men hvordan gør jeg og mener du, at er er grundlag for det ud fra min forklaring ? Kan jeg evt. gå til min egen tandlæge og få en vurdering ? Hvis en anden vurdrer, at der er grundlag for at få rettet tænderne, hvad gør jeg så ?Jeg har været inde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for at læse lidt om regler og love omkring dette emne, men egentligt ikke fundet frem til noget konkret der kunne afklare mine spørgsmål og om hvorvidt han har ret eller ej.

På forhånd tak og med venlig hilsen

Svar Svar:

Hej Pia !

Du har sendt et langt spørgsmål. Derfor får du også et lidt længere svar

Jeg kan ikke ud fra dit brev vurdere, om din datter bør have rettet tænder eller ej, eller om der er behov for en fornyet vurdering.
Reguleringstandlægen, den person, jeg tror, du kalder tandteknikkeren, har et efterhånden ret gennemprøvet regelsæt fra Sundhedsstyrelsen at vurdere ud fra.

Det lyder, såvidt jeg kan læse, ikke, som om reguleringstandlægen har vurderet, at der er nogen funktionsmæssig grund til tandregulering. Så er der det kosmetiske tilbage.

Som hovedregel må de kommunale tandplejer iflg love og bekendtgørelser ikke tilbyde tandretning på børn udelukkende af kosmetiske grunde.
Undtagelsen er, hvis tandstillingsfejlen medfører, som det hedder:” Risiko for psykosociale belastninger ”. Det er beskrevet som mobning, drilleri, mindreværdskomplekser og lavt selvværd.

I har fået afslag om behandling 2 gange af den samme reguleringstandlæge, og det er du ikke tilfreds med. Jeg vil derfor meget anbefale, at du nu henvender dig til din tandplejes administrative chef, overtandlægen eller klinikchefen, og forelægger din datters sag. Ud over at skulle vurdere den konkrete sag, er det også pågældendes pligt at vejlede dig bedst muligt om eventuelle klagemuligheder videre i systemet.

Selvom du vælger at få dit barns tandstilling vurderet privat og vil tage den vurdering med videre, skal du alligevel have fat i tandplejens chef for at få afgørelsen revurderet.
Så du skal den vej alligevel !

Med venlig hilsen


Indsendt af:   Pia Roholte
Dato:   11. januar 2005
Besvaret af:   Tandlæge Finn Larsen


Tilbage til oversigten


Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3