Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Hvorfor og hvornår ?

  Print denne tekst  Alle emner om tænder og sundhed


Hvorfor skal man have rettet tænder ?


Ingen skal have rettet tænder. Skæve tænder, ikke helt symmetriske kæber og større over- og underbid er tilstande, man i langt, langt de fleste tilfælde sagtens kan leve fint med.

De tilstande, hvor man i den kommunale tandpleje tilbyder at rette tænder, er ved fx

  • Store overbid.

  • Generel stor pladsmangel til tænderne.

  • Underbid.

  • Ikke frembrudte, blivende tænder, der ligger ”forkert i kæben”.

  • En eller flere blivende tænder, der ikke er dannet.

  • Åbne bid – hvor overmunds- og undermundsfortænderne ikke når sammen.

  • Meget dybe sammenbid ved fortænderne, hvor man bider på tandkødet.

  • Skæve sammenbid ved kindtænderne – det man kalder ”krydsbid” og ”saksbid.

De tilstande, hvor man i den kommunale tandpleje ikke tilbyder at rette tænder, er ved fx
  • Lokale pladsmangelproblemer, især ved fortænderne i undermunden.

  • Tænder, der er let drejede eller lidt skæve.

  • Ved generelt eller lokalt pladsoverskud – et eller flere mellerum mellem tænderne.

Sagt på en anden måde, man tilbyder ikke at rette tænder, kun fordi tænderne eller smilet skal se bedre eller mere perfekt ud.

Hvornår er det bedst at få rettet tænder ?


Man kan langt op i voksenalderen flytte og rette tænder. Men det er absolut lettest at rette tænderne på børn og unge, som jo er i vækst. Når først man er udvokset, er der visse former for tandretning, der ikke kan foretages.
Generelt er det også lettere at flytte på tænderne omkring det tidspunkt i barneårene, hvor man vokser kraftigst, omkring 10-13 års alderen.

Det er forskelligt for de forskellige typer skæve tænder og skæve kæber, hvornår det er bedst at foretage retning.

Og endelig skal man også være gammel nok til at forstå og passe en tandregulering, før det er smart at gå i gang.

Hvornår checker man for skæve tænder ?


Det gør tandlægerne ved alle de regelmæssige undersøgelser. Ud over det får alle børn i de kommunale tandplejer mindst én gang, typisk i 3.- 5. klasse checket deres tandstilling af en specialist i tandregulering, en ”bøjletandlæge”. Så det er meget, meget sjældent at et barn med behov for tandretning bliver overset.

Husk!
Både bøjletandlægen, barnet og forældrene skal gå ind for en bøjlebehandling, før den kan sættes i gang med håb om et godt resultat. Hvis en af parterne er imod, bør den ikke sættes i gang, for chancen for et godt resultat vil være ringe.


Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3