Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Lakering

  Print denne tekst  Alle emner om tænder og sundhed


Lakering af tænder


De er 2 hovedtyper af lakering
  • Lakering med fluorlak
  • og
  • Lakering med plastlak

Lakering med fluorlak


Den bruges på steder på tænderne, hvor der er begyndende huller, eller på mælkefortænder med huller, som man ikke vil lægge fyldninger, men hvor man vil bremse huludviklingen.
Fluorlak er en tyk, flydende lakmasse med et højt fluorindhold, som bliver smurt på tænderne fx med en vatpind eller en pensel. Den klæber til tænderne, så fluoren kan nå at trænge ind i overfladen, og gør gavn dér.
Fluorlakken går af første gang, man spiser noget.

Lakering med plastlak


Den bruges på tyggefladerne af de store blivende kindtænder, 6-årstanden og 12-års-tanden. Især 6-årstanden har ofte meget dybe furer, og kommer på et tidspunkt, hvor man ikke selv er god til at børste sine tænder. Så der er stor risiko for, at der kan gå hul i en 6-årstand faktisk meget tidligt.
Plastlakken trænger ned i furerne og lægger sig som et tyndt lag på tyggefladen. Fladen bliver nu meget glat, og bakterierne kan ikke komme ned i bunden af furerne, men kun sidde dér, hvor de er lette at børste bort.
Plastlakken sprøjtes på tanden med en speciel sprøjte eller et specielt instrument, og så lyser tandlægen på den med en kraftig lampe, der får lakken til at stivne
Plastlakken er hård og sidder fast på tænderne. Den bliver gradvist slidt af over nogle år, når man tygger og spiser.

Man kan ikke mærke plastlakken i munden, og den kan også være svær at se, nogle gange selv for tandlægen. En del plastlakker er nu gjort hvide, så tandlægen nemmere kan se, om lakken sidder, hvor den skal.

Fluorlak pensles på fortand




6-årstand før og efter lakering med plastlak.





Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3