Tilbage til forsiden
Find din tandlæge Tænder og sundhed Spørgsmål og debat Vejledninger og services Alle de andre ting
Nødhjælp
Om portalen Om portalen Mail til redaktionen Mail til redaktionen Føj til foretrukne Føj til foretrukne Administration Administration Søg på portalen
Søg

Få teksten læst op

Vandkampagnen

CO2-certifikat


Tandtråd og tandstikker

  Print denne tekst  Alle emner om tænder og sundhed


Ligemeget hvor god man er med tandbørsten, kan man ikke i et tandsæt, hvor der ikke er meget store mellerum, eller mangler tænder i tandrækken, holde de tandflader rene, der vender mod nabotænderne.

For at holde de flader rene er man nødt til at bruge tandtråd, tandstikker eller specielle små mellemrumsbørster.

Hvis man er i tvivl om der er rent, kan man prøve at børste sine tænder supergodt, og bagefter køre en tandtråd eller en tandstikker gennem et mellemrum ved kindtænderne. Når man lugter til tråden eller stikkeren bagefter, er man ikke længere i tvivl.

Tandtråd

bruger man i de mellemrum, hvor tandkødet sidder tæt helt op mellem tænderne. Det gælder især hos børn, unge og yngre mennesker.
Det er faktisk lidt svært at bruge tandtråd, og kræver øvelse, før man bliver god.

Man kan bruge enten løs, afrevet tandtråd, som man snor om sine fingre, eller tråd som man monterer, eller som er monteret på et plasicskaft.

Om tråden er bred eller smal, vokset eller uvokset, med smag eller uden er ligegyldig.

Tandtråd viklet om finger
Man skal bruge et stykke tandtråd, der er ca. ½ m. Så skal man sno det nogle gange om pege- eller langfingrene, så man har ca. 10 cm fri tandtråd mellem fingrene. I overmunden sætter man sine tommel- eller pegefingre på tråden og styrer tråden ind i mellemrummene med dem. I undermunden bruger man pege- eller langfingrene til at styre. Man skal have tandtråden ned under det punkt, hvor tænderne støder sammen og lige under tandkødskanten. Man kører tråden frem og tilbage nogle gange. Pas på ikke at save tråden ned i det faste tandkød. Så trækker man tråden op og fortsætter i næste mellemrum
Det skal trænes nogle gange foran spejlet og evt. med hjælp af tandlæge eller tandplejer, før man bliver rigtig god.

Tandtråd på holder
Mange synes, det er nemmere, når først tråden sidder fast på holderen. Husk at skylle tråden efter brug, og skift den, når den flosser.
Hvis man bruger de holdere, hvor tråden er svejset fast og ikke kan skiftes, er det en lidt dyr løsning.

Tandtråd på holder

Tandtråd på holder



Tandstikker

Bruges i mellemrum, hvor tandkødet er trukket noget ned, så der er plads til stikkeren.
Der skal bruges de trekantede tandstikker, enten i træ eller plast, som er formede til mellemrummene. Runde tandstikker duer ikke.

Man holder stikkeren mellem tommel- og pegefinger, støtter på tænderne ved siden af med de andre fingre, og kører stikkeren ind og ud gennem mellemrummet 3-5 gange. Man skal bruge fingerstøtte og ikke kører stikkeren op og ned. Så risikerer man, at tandstikkerspidsen knækker af og sætter sig fast mellem tænderne.

Mellemrumsbørster

Kan bruges, hvor tandkødet er trukket meget tilbage, hvor der er store mellemrum, eller hvor der er trukket tænder ud.. Det er små børster, der enten er fastsiddende eller udskiftelige på enden af et plasticskaft.

Interdentalbørste i brug

Mellemrumsbørste i brug




Sponsor 1 Sponsor 2 Sponsor 3